At gøre komplekse emner letforståelige

ph.d.-studerendes forskningsmodel

Som mediegrafiker med en læreruddannelse er jeg stærk i formidling af komplicerede emner, og jeg elsker at gøre selv de sværeste emner letforståelige.

Gennem infografik,  illustrationer og explainer-videoer gør jeg komplekse emner letforståelige.

Det kan jeg hjælpe dig med

✔ Animation – dine idéer bliver gjort levende
✔ Explainer-videoer – din modtager kan læne sig tilbage og opleve viden på en ny måde
✔ Illustration – dit indre billede får sin egen streg
✔ Layout – din viden, tekster og billeder bliver præsenteret på en lækker måde
✔ Infografik – så alle kan forstå din proces, dit vidensområde eller din idé

Min baggrund

Jeg har altid tegnet – lige fra jeg var barn, hvor jeg tegnede ivrigt i fritiden. Mine noter i skolen blev suppleret med flotte overskrifter og forklarende tegninger var mine første infografikker.

Grafikeren har altid levet i mine årer. Men det var ikke nok for mig at gå den vej – jeg ville vide mere og lære om verden. 

Jeg elsker ny viden og alsidighed, og jeg søgte derfor ind på læreruddannelsen. Her fandt jeg hurtigt ud af, at det er spændende at sætte mig ind i nye emner og at formidle den videre.

Men i lærerjobbet savnede jeg kreativiteten og fordybelsen, og jeg valgte derfor efter et år at gå efter min anden drøm: grafiker. 

Igennem flere års arbejdserfaring med vidensformidling med forskere, ingeniører, kommunikationsmedarbejdere, journalister og sundhedspersonale, opdagede jeg, at jeg elsker at formidle viden visuelt.

Da jeg fandt ud af, at visuel vidensformidling er min passion, faldt brikkerne på plads, og jeg skabte Graphiosity. Her kan jeg bruge min kreativitet og min nysgerrighed til glæde for mig selv og for andre.

Er du også blevet nysgerrig? Så se mine cases.

Kreativitet og nysgerrighed

Nysgerrighed, grafisk design og videbegærlighed er min passion. Derfor består navnet ”Graphiosity” af en sammentrækning mellem ordene ’graphic’ og ’curiosity’. 

Disse to ord beskriver mig ganske godt: jeg er kreativ helt ind i kernen af min sjæl. Jeg sanser og tænker visuelt. Samtidig er jeg meget videbegærlig og nysgerrig på at lære mere om den interessante verden, vi er en del af.

Kombinationen af kreativitet og nysgerrighed bruger jeg til at sætte mig ind i ny viden og at vække andres nysgerrighed og interesse.

Sådan arbejder jeg

saadan arbejder jeg
I dybden

Jeg sætter mig grundigt ind i dit indhold eller din forskning. I starten er jeg nysgerrig og spørger ind til din viden, medier og målgruppe, for at sikre mig, at jeg forstår dit vidensfelt.

Tæt samarbejde

Det er vigtigt for mig at have et tæt samarbejde med dig – lige fra den første kontakt til den sidste eksekvering. Når den kreative proces går i gang, inddrager jeg dig i beslutningerne undervejs. Min erfaring siger mig, at resultatet bliver bedre af, at vi har en løbende dialog.

At skabe forståelse

Målgruppen skal både kunne forstå og blive fanget af dit indhold. Derfor er jeg skarp på at tilpasse sprog og visuelle virkemidler til situationen. 

Kontakt mig

Er du interesseret i at finde ud af, hvad jeg kan gøre for dig, eller kunne du tænke dig en pris på et projekt? Så skriv til mig nedenfor, eller lad os tage en uforpligtende snak.

Linea Ivalo Lykkehøj Michael
Linea Ivalo Lykkehøj Michael